Makedonsk midtbanespiller tilknyttes U19-holdet

01.05.2013 10:15

Brøndby IF tilknytter makedonske Jordancho Naumoski til klubbens U19-hold.

Naumoski kom til Vestegnen for at prøve lykken, og en vellykket U19-prøvetræning har nu resulteret i, at midtbanespilleren vil optræde for Brøndby IF's ældste talenthold sæsonen ud - i første omgang på en amatøraftale.

Årsagen til at Naumoski skal spille for U19-holdet er dels, at holdet har færre spillere til rådighed, efter at en del af de normale profiler er med i Superligatruppen, og dels at det giver Brøndby IF mulighed for at se spilleren an over en længere periode end blot en prøvetræning.

Jordancho Naumoski har spillet U17- og U19-landskampe for Makedonien og har på klubplan været tilknyttet klubben FK 11 Oktomvri. Sidste sæson spillede klubben i den bedste makedonske række, og her debuterede Naumoski som 16-årig og fik 11 kampe.