
Foraftale om ophævelse af Makienok-playersponsorat
02.05.2013 13:40
Brøndby IF kan med tilfredshed oplyse, at der er indgået en foraftale om ophævelse af playersponsoratet på Simon Makienok Christoffersen. Dette playersponsorat blev indgået i eftersommeren 2012 som et led i styrkelsen af Brøndby IF's kortsigtede likviditet.
Brøndby IF ønsker at have fuld dispositionsret over sine spillere i samarbejde med disse. Efter kapitaludvidelsen er det derfor bedst for virksomheden, at den bliver frigjort fra det eneste playersponsorat, som Brøndby IF har indgået.
Den endelige aftale om ophævelse forventes indgået primo juni 2013.
Simon Makienok i jubel efter en scoring i Brøndby-trøjen. Foto: Arnason.dk.