Derby: Kun 250 billetter tilbage

04.05.2013 17:25

Søndagens Derby mod FC København bliver velbesøgt. Det ses tydeligt på billetsalget, der den seneste uge er løbet rigtig stærkt.

Status lørdag kl. 17 er, at der kun er 250 billetter tilbage i løssalg.

Sydsiden nedre og øvre udsolgt

Fantribunen Sydsiden er totalt udsolgt på både nede og øvre afsnit.

Derudover er der som nævnt ovenfor kun 250 billetter tilbage i løssalg på langsiderne. De fleste af disse billetter er enkeltsæder. De resterende pladser kan købes her.

Dermed er der meget få Derbybilletter tilbage at købe, og af samme årsag holder billetboderne på Brøndby Stadion heller ikke åbent i morgen søndag, da der ikke vil være billetter tilbage at sælge.

Vær opmærksom på, at Brøndby Stadions kapacitet til denne kamp er en del lavere end normalt, da store dele af Nordea-tribunen er afspærret af sikkerhedsmæssige årsager. På samme måde har Brøndby IF's sponsorer - som kompensation for de to hjemmekampe i april uden tilskuere - fået ekstra mange billetter til søndagens kamp.

Fans

Der bliver trangt på Sydsiden og de fleste andre tribuner søndag mod FCK, da der stort set ikke er flere billetter tilbage. Foto: Arnason.dk