
Blomster til syv spillere forud for FCN-kampen
16.05.2013 14:29
Umiddelbart før kick off i torsdagens vigtige Superligakamp hjemme mod FC Nordsjælland uddeler sportschef i Brøndby IF, Ole Bjur, blomster til syv spillere.
Selv om Brøndby IF - grundet nedrykningsfaren - fortsat ikke er afklaret i forhold til eventuelle kontraktforlængelser med spillerne, vil klubben gerne være sikker på at få sagt pænt farvel og tak til de syv spillere. Derfor får de blomster inden aftenens kamp, da det kan være sidste hjemmekamp, hvor de er tilknyttet Brøndby IF.
De syv spillere er: Anders Randrup (160 kampe), Jan Kristiansen (159 kampe), Jens Stryger Larsen (104 kampe), Dennis Rommedahl (52 kampe), Brent McGrath (40 kampe), Jannik Skov Hansen (4 kampe) og Mathias Larsen (har ikke fået debut).