
Blå mandag i Horsens
17.05.2013 15:21
På mandag 2. Pinsedag spiller Brøndby IF skæbnekamp i Horsens. Med sejr eller uafgjort bliver Brøndby IF i Superligaen, mens et nederlag udløser en nedrykning.
Udebaneafsnittet på CASA Arena i Horsens er for længst udsolgt, og der venter derfor en stemningsfyldt og uden tvivl dramatisk kamp.
Nedenfor kan du læse om fangruppen Alpha Brøndbys opfordring til at komme i blåt til Horsens-kampen.
Alle i blåt i Horsens
Brøndby Stadion var torsdag aften klædt i gult, da mere end 21.000 tilskuere brølede Brøndby-spillerne frem til sejr.
Nu opfordrer den aktive fangruppe Alpha Brøndby alle medrejsende Brøndby-fans til at iklæde sig blåt til kampen i Horsens. Du kan til lejligheden købe specialproducerede blå t-shirts, som kun sælges af Alpha i toget på vej mod Horsens og ude foran udebaneafsnittet.
Læs udmeldingen her: http://sydsidenbrondby.dk/udmeldinger/sammenholdet-gir-mig-hab-alle-brondbyfans-til-horsens-i-blat.
Torsdag var Sydsiden og resten af Brøndby Stadion i gult. Mandag vil mange af de medrejsende Brøndby-fans i Horsens være iklædt den anden klubfarve - blå. Foto: Arnason.dk