
Billetsalg tyder på mange tilskuere
03.05.2013 14:31
Søndag kl. 19 er der lagt op til et brag af en kamp, når sæsonens fjerde Derby løber af stablen på Brøndby Stadion.
Gæsterne fra FC København vil komme toptunet, da de som bekendt med en sejr kan sikre sig mesterskabet. Det samme vil de blågule uden tvivl, da der ud over håneretten er livsvigtige point at slås for i kampen for overlevelse i Superligaen.
Vigtigheden af søndagens kamp kan aflæses på billetsalget, der i den seneste uge er gået stærkt.
Få billetter tilbage til langside og Sydsiden
Af sikkerhedsmæssige årsager er en del af Nordea-tribunen (udebaneafsnit på søndag) lukket af, hvilket giver cirka 3.500 færre pladser på stadion. Derudover er Brøndby IF's sponsorer blevet tildelt ekstra billetter til søndagens Derby som kompensation for de to hjemmekampe uden tilskuere. Dette resulterer i, at der sammenlagt er en del færre billetter i løssalg end normalt.
Billetstatus fredag kl. 14:30 er:
- 450 billetter tilbage på Sydsiden Nedre
- 900 billetter tilbage på Sydsiden Øvre
- 700 billetter tilbage på langsiderne
Du køber dine billetter til søndagens Derby her.
Simon Makienok i et sjældent stille øjeblik i seneste hektiske Derby på Brøndby Stadion. Køb billet til søndagens Derby her. Foto: Arnason.dk.