
Sæsonkortsalget er startet
17.06.2013 11:44
Den nye Superligasæson begynder om en måneds tid, den 21. juli 2013 hjemme mod FC Vestsjælland. I den forbindelse kan tilskuerne på Brøndby Stadion se frem til billigere sæsonkort og billetter.
Sæsonkortsalget er startet i dag mandag kl. 10. Køb din plads på Brøndby Stadion nu til nedsatte, attraktive priser - www.brondby.com/sæsonkort. Kampagneperioden slutter 30. juni.
Læs meget mere om de billigere sæsonkort nedenfor.
Hvor og hvornår kan jeg købe?
Kampagneperioden for salg af sæsonkort starter mandag den 17. juni kl. 10 og slutter den 30. juni. I kampagneperioden koster sæsonkortene det samme som en forlængelse. Her kan købes både online og i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion.
Efter forlængelses- og kampagneperiodens udløb (det vil sige fra den 1. juli) stiger sæsonkortpriserne med 200-300 kroner per styk.
Sæsonkort fra 795 kroner
Brøndby IF har til den nye sæson valgt at reducere prisen på både billetter og sæsonkort betragteligt.
Der indføres i højere grad end tidligere differentierede priser på de forskellige tribuner. På Loxam-langsiden, hvor de fleste sæsonkortholdere sidder, kan du nu få to kategorier af sæsonkort og billetter, hvor de bedste pladser midt for koster lidt mere end de øvrige pladser på Loxam. Desuden indføres der billige sæsonkort og billetter til Nordea-tribunen, hvor du for henholdsvis 795 (i kampagneperioden) og 70 kroner kan købe et sæsonkort / en billet.
Sidst, men ikke mindst, åbnes der op for, at man kan købe VIP-billetter til Europa Loungen på hovedtribunen. Dette inkluderer loungebesøg, kaffe i pausen og adgang til Man of The Match Afterparty efter kampene. (OBS: Europa Lounge-billetter kan kun købes online)
Billetgebyret fjernes
For at øge gennemsigtigheden fjernes det tidligere billetgebyr på 20 kroner. Billetpriserne i nedenstående oversigt er altså det beløb, der skal betales, og hverken mere eller mindre. At gebyret fjernes betyder dog ikke, at Fællesskabet snydes for fordelen med gebyrfri billetter. I stedet får Fællesskabet rabat på billetkøb. Mere information om dette følger senere.
Du skal dog være opmærksom på, at billetter til Brøndby Stadion på selve kampdagen har en anden pris, da de er 20 kroner dyrere. Så køb billetterne i god tid.
Se oversigten over priserne på billetter og sæsonkort til sæsonen 13/14 her:
Voksen | Barn | Pensionist | |
Forlængelses- og | |||
Sæsonkort Nordea | 795,- | 495,- | 495,- |
Sæsonkort Sydsiden | 995,- | 495,- | 495,- |
Sæsonkort Loxam, midt for | 1495,- | 495,- | 795,- |
Sæsonkort Loxam, øvrige | 1295,- | 495,- | 695,- |
Løssalg fra den 1. juli 2013 | |||
Sæsonkort Nordea | 995,- | 495,- | 495,- |
Sæsonkort Sydsiden | 1195,- | 495,- | 595,- |
Sæsonkort Loxam, midt for | 1795,- | 495,- | 895,- |
Sæsonkort Loxam, øvrige | 1495,- | 495,- | 795,- |
Billetpriser (før kampdage) | |||
Billet Nordea | 70,- | 50,- | - |
Billet Sydsiden | 90,- | 50,- | - |
Billet Loxam, midt for | 140,- | 50,- | - |
Billet Loxam, øvrige | 120,- | 50,- | - |
Billet Europa Lounge | 295,- | - | - |
Billetpriser (på kampdage) | |||
Billet Nordea | 90,- | 70,- | - |
Billet Sydsiden | 110,- | 70,- | - |
Billet Loxam, midt for | 160,- | 70,- | - |
Billet Loxam, øvrige | 140,- | 70,- | - |
Billet Europa Lounge | 315,- | - | - |
Som det fremgår af oversigten, så er priserne sat ned, så du nu kan få et sæsonkort til hele sæsonen på Brøndby Stadion fra blot 795 kroner (på Nordea-tribunen i kampagneperioden). Det dyreste sæsonkort er til de bedste pladser midt på Loxam-tribunen og koster altså 1495 kroner (i forlængelses- og kampagneperioden).
NB! Se perioderne for forlængelse og kampagnepriser længere nede.
Regner du sæsonkortprisen ud som pris per hjemmekamp, giver det følgende priser:
- 93 kroner per kamp på Loxam (dyreste kategori)
- 81 kroner per kamp på Loxam (billigste kategori)
- 62 kroner per kamp på Sydsiden
- 49 kroner per kamp på Nordea
Pris per kamp er sæsonkortprisen divideret med 16 hjemmekampe. Her er ikke taget højde for, at der kan komme en eller flere pokalkampe med i købet.