Brøndby IF rejser til Tyskland

25.06.2013 15:44

Fra mandag den 1. juli til tirsdag den 9. juli rejser Brøndby IF på træningslejr i Tyskland. I løbet af de otte dage skal Brøndby-spillerne ud over mange intense træningspas spille to træningskampe.

Den første træningskamp spilles onsdag den 3. juli kl. 19 mod VFL Osnabrück, mens den anden kamp spilles mandag den 8. juli mod en endnu ikke fastlagt modstander.

Kamp på osnatel ARENA

Spillerne skal på træningslejren bo på Hotel Aselager Mühle, der ligger cirka 150 kilometer sydvest for Hamburg.

Du kan få et indtryk af det hyggelige hotel her.

Træningskampen mod VFL Osnabrück spilles på osnatel ARENA, som du finder her (cirka seks timers kørsel fra Brøndby Stadion). Læs mere om træningskampen, blandt andet om billetpriser, på VFL Osnabrücks website.

Dermed ser optakten for Brøndby IF således ud:

26. juni: Sommerkamp ude mod B1973 Herlev
29. juni: Træningskamp hjemme mod Brønshøj BK
1. juli - 9. juli: Træningslejr i Tyskland
3. juli: Træningskamp ude mod VFL Osnabrück
8. juli: Træningskamp ude mod endnu ikke fastlagt modstander
13. juli: Brøndby Dagen
14. juli: Træningskamp hjemme mod endnu ikke fastlagt modstander
21. juli: Superligakamp hjemme mod FC Vestsjælland