Hvilken Brøndby-spiller skal på forsiden af FIFA 14?

23.07.2013 11:06

Den nye sæson er skudt i gang, og det samme gælder afstemningen om forsiden til det kommende FIFA 14 Club Edition. Igen i år skal der således vælges en Brøndby-spiller til coveret på det populære fodboldspil.

Valget bliver bestemt af en afstemning på Facebook, hvor du har mulighed for at stemme på din favorit blandt de fem udvalgte og dermed give den pågældende spiller et skub mod FIFA-forsiden.

Der er fem Brøndby-profiler at vælge imellem: Simon Makienok, Quincy Antipas, Mikkel Thygesen, Martin Albrechtsen og Lukas Hradecky.

Du finder vej til afstemningen, som lukker den 5. august, ved at klikke her.

FIFA14