
Frank: Rigtig god relation til Per Rud
06.07.2013 08:17
Per Rud er som bekendt blevet ansat som ny sportschef i Brøndby IF.
Cheftræner Thomas Frank, der sammen med truppen og det øvrige trænerteam befinder sig i Tyskland på træningslejr, glæder sig til samarbejdet.
Perfekt match
- Jeg synes, at Per Rud er et super valg af bestyrelsen og Tommy (Håkansson, red.). Det er et perfekt match i forhold til klubbens strategi og ambitioner for fremtiden om at genrejse Brøndby.
- En løbende, positiv udvikling i klubben kræver langsigtet, struktureret og hårdt arbejde, og her passer Per perfekt.
- Jeg har kendt Per i mange år, og vi har en rigtig god relation til hinanden. Vi har respekt for hinandens kompetencer og personer, og langt hen af vejen har vi samme mindset. Det er selvfølgelig rigtig vigtigt, når vi nu skal arbejde så tæt sammen.
- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Per, og vi har allerede været i dialog over telefonen flere gange. Der venter stort og hårdt arbejde forude for alle i Brøndby IF, og Per og jeg er mere end parate til at tage vores del af slæbet i fællesskab, runder Thomas Frank af.