Sikkerhedschef stopper efter 30 år i klubben

02.01.2013 09:21

Kort før nytår blev Brøndby IF og sikkerhedschef Emil Bakkendorff enige om, at Bakkendorff stopper efter 30 år som ansat i klubben.

Bestyrelsesformand Sten Lerche udtaler, at tiden var kommet til et generationsskifte på posten, og at Emil Bakkendorff derfor stopper som sikkerhedschef.

Tid til generationsskifte

Bestyrelsesformand Sten Lerche:

- Vi er sammen med Emil Bakkendorff blevet enige om, at tiden er inde til et generationsskifte på sikkerhedschefposten, og når vi kommer tættere på turneringsstarten, vil vi annoncere den fremtidige løsning på det område. Indtil da vil Emil fortsat hjælpe til med de enkeltsager, han pt. er involveret i.

- Emil har været i Brøndby i nærmest en menneskealder og har ydet et kæmpe stykke arbejde på de poster, han har besiddet. Hans loyalitet og kærlighed til klubben kan man kun have kæmpe respekt for.

Brøndby IF har ikke yderligere kommentarer til denne personalesag.