
Zohores spillercertifikat på plads
13.08.2013 11:44
Kenneth Zohore skiftede i torsdags til Brøndby IF fra italienske ACF Fiorentina på en lejeaftale for resten af sæsonen. Zohores mulige debut i fredagens kamp i Viborg blev forpurret af langsommelig italiensk sagsbehandling, da Zohores spillercertifikat ikke blev sendt i tide.
Nu er Kenneth Zohores spillercertifikat imidlertid tikket ind på Vestegnen, og Zohore er dermed i spil til fredagens kamp ude mod formstærke FC Midtjylland. Kenneth Zohore er pt. med U21-landsholdet i Nordirland, hvor danskerne onsdag eftermiddag spiller venskabskamp.