Zohore: Glad for debut og mål

16.08.2013 22:20

Kenneth Zohore fik en blandet debut for Brøndby IF fredag aften.

Rent personligt stemplede Zohore ind med en fin scoring til 1-0 og en generelt udmærket præstation, men sammen med holdkammeraterne måtte han efterfølgende se FC Midtjylland score hele fem gange og vinde 5-2.

Vi laver for mange fejl

- Rent personligt er jeg da glad for at få debut og så at score i min første kamp. Det giver noget selvtillid.

- Men når vi taber så klart, som vi gør i dag, så kan jeg ikke bruge mit mål til så meget. Det er ærgerligt, at vi ikke kan rejse os, efter at vi kommer bagud før pausen.

- Vi laver alt for mange fejl i dag, og det skal have vi have rettet op på til næste kamp. Der er ikke så meget andet at gøre end at gå til den på træningsbanen for at blive bedre.

KZ

Kenneth Zohore debuterede og scorede mod FCM. Foto: Arnason.dk