
Tre Brøndby-talenter til Schweiz med U18-landsholdet
26.08.2013 13:13
I begyndelsen af september rejser det danske U18-landshold til Schweiz, hvor to venskabskampe mod værtslandet venter, og tre Brøndby-spillere er blevet udtaget.
Det drejer sig om forsvarsspillerne Malthe Johansen og Kristian Larsen samt angriberen Mathias Andersen, som alle spiller på Brøndby IF's U19-mandskab til daglig. Dermed er Brøndby IF den klub, der er repræsenteret flest gange til disse venskabskampe mod Schweiz.
Det første opgør bliver spillet fredag den 6. september kl. 18:30, og to dage senere tørner mandskaberne sammen igen. Denne gang kl. 14:00.
Malthe Johansen er en af de tre Brøndby-spillere, som er blevet udtaget til U18-landsholdet. Foto: Arnason.dk.