Tørre tæsk i Brøndby Hallen

30.08.2013 11:38

Brøndby IF indgik som bekendt i starten af august et samarbejde med EUMMA, der arrangerer Mixed Martial Arts-stævner i Norden.

Første stævne efter samarbejdets start er torsdag den 26. september et stenkast fra Brøndby Stadion - i Brøndby Hallen. Lige nu kan du få en ekstra billet med i købet, hvis du køber to billetter til stævnet. Se mere om 3 for 2-tilbuddet længere nede.

Køb to billetter og få en ekstra med i købet

Lige nu har du mulighed for at få fingrene i Early Bird-billetter til det store MMA-brag i Brøndby Hallen den 26. september, hvor landets to stærkeste MMA-fightere mødes i det ultimative opgør.

Billetten gælder ikke bare for dig, men også for to af dine venner! Du udnytter tilbuddet her.

I september bliver Brøndby Hallen omdannet til en energiudladning af brutalitet og råstyrke, når de to danske MMA-fightere Nicolas Dalby og Morten Djursaa tørner sammen i buret. Det bliver en kamp på fysik, teknik og rendyrket råstyrke.

Med en Early Bird-billet til årets MMA-brag sikrer du dig ikke bare dig selv en plads i hallens Blue Zone, men også plads til to af dine venner. Early Bird-billetten koster det samme som to almindelig Blue Zone-billetter, men med denne billet får I altså en ekstra plads med i købet.

Du kan læse mere om kampen, fighterne og tilskuerpladserne nedenfor.

Synes du, at der er for lang tid til den 26. september, kan du med et klik på videoen til højre se en top 10 over de ultimative takedowns i MMAs historie.

EUMMA 6 - THE REAL DEAL

De to stærkeste, danske MMA-fightere mødes i det ultimative opgør i Brøndbyhallen. Det bliver afgjort en gang for alle, hvem der er Danmarks bedste MMA-fighter, når det største MMA-stævne på dansk jord løber af stablen i Brøndby Hallen den 26. september.

De to vildeste, danske MMA-kæmpere i weltervægtsklassen, Morten Djursaa og Nicolas Dalby, indtager buret for at dele tæsk ud og kæmpe om den eftertragtede titel. Og du kan blive vidne til den ultimative danskerdyst!

Djursaa har en statistik på 12 sejre og fire nederlag, mens Dalby er ubesejret med 10 sejre, så det bliver et intenst og eksplosivt møde mellem de to jævnbyrdige modstandere. Udover kampen mellem Djursaa og Dalby vil der være yderligere ni opgør til stævnet. Blandt andet titelkampen i sværvægt mellem Christian "Godzilla" Columbo og den stærke tysker Andreas Kraniotakes.

Der forventes fuldt hus til det hæsblæsende stævne i Brøndby Hallen, der kan rumme 3.000 tilskuere - så køb din billet i god tid, hvis du vil sikre dig en plads på sidelinjen, når det går løs i MMA-buret.

MMA

The Real Deal - den 26. september går det løs i Brøndby Hallen. Køb billet her.