
Reservederby uden tilskuere, men med stream
27.08.2013 14:09
På mandag den 2. september kl. 15 spiller Brøndby IF's reservehold sæsonens anden kamp, når FC København kommer på besøg.
De to klubber har aftalt, at reserveholdsderbyet af sikkerhedsmæssige årsager spilles uden tilskuere inde på selve Brøndby Stadion.
Da det desværre ikke vil være muligt for interesserede fans at følge kampen fra tribunerne, er det aftalt med Kanalsport, at de streamer kampen, så man den vej rundt alligevel kan følge med i begivenhederne på grønsværen.