
Søndag: Meget vigtig kamp i vente
19.04.2013 09:57
Som bekendt lykkedes det ikke for Brøndby IF at spille sig i Pokalfinalen torsdag aften i Esbjerg, der vandt med sammenlagt 4-2 over to semifinalekampe.
Allerede på søndag er der dog en ny - og meget vigtig - kamp på programmet, når bundrivalerne fra Silkeborg IF kommer på besøg på Brøndby Stadion.
Gyserkamp i vente
Søndagens gyser er 28. runde af Superligaen, hvor Brøndby IF i skrivende stund ligger på den rigtige side af nedrykningsstregen med 27 point lige som AC Horsens og Silkeborg IF, der dog begge har en ringere målscore end de blågule.
Der er dermed brug for al den opbakning på lægterne - og alle de point - der overhovedet kan skrabes sammen.
Billetter til søndagens kamp koster:
- 140 kroner + gebyr på langsiderne
- 110 kroner + gebyr på endetribunerne
- 40 kroner + gebyr for børn (u. 16)
Du kan købe billetter til kampen her.
Inden kampen søndag vil der være et opvarmningsband, Brøndby All Stars, foran Sydsiden, der spiller lidt stemningsmusik, inden spillerne løber ud til opvarmning.
Du kan også forud for opgøret få stillet appetitten i Café 1964, der holder åbent fra kl. 14.
Brøndby Kids ruller Apollo Park ud på dagen, hvor der mulighed for børn og barnlige sjæle for at spille fodbold, playstation, hoppe i hoppepude og meget andet.
Portene til selve stadion åbner halvanden time før kick off, som på søndag er kl. 17.
Simon Makienok blev i forrige Superligakamp matchvinder i 1-0-sejren over Randers FC. På søndag gælder det så Silkeborg IF hjemme på Brøndby Stadion. Foto: Arnason.dk