
Sådan kan du følge AGF-kampen LIVE
01.04.2013 08:35
I aften kl. 19:00 bliver Superligakampen på Brøndby Stadion mellem Brøndby IF og AGF fløjtet i gang. Kampen skal afvikles uden tilskuere, men der er flere muligheder for alligevel at følge opgøret LIVE.
Du kan se kampen på TV3+ eller eventuelt følge Brøndby IF's liveopdateringer på brondby.com/livecast (mobilversion findes her).
Du kan også deltage i arrangementet på Café 1964 ved Brøndby Stadion, som er stablet på benene i samarbejde med Brøndby Support.
Husk også, at du kan følge Brøndby IF's officielle Twitter-profil (@BrondbyIF) for at se nyheder, videoklip, billeder fra kulissen m.m.