
Reserverne besejrede Randers FC
02.04.2013 16:59
I en ensidig forestilling vandt Brøndby IF's reservehold med 4-1 over Randers FC tirsdag eftermiddag på "kunsten" bag Brøndby Stadion.
Oke Akpoveta og Brent McGrath nettede hver to gange i en kamp, der blev domineret stort af de blågule fra start til slut.
Brøndby IF - Randers FC 4-1 (3-1)
0-1 Randers FC (24. min.)
1-1 Brent McGrath (26 min.)
2-1 Oke Akpoveta (30 min.)
3-1 Oke Akpoveta (40. min.)
4-1 Brent McGrath (59. min.)
Brøndby IF startede i følgende opstilling:
M. Falkesgaard
A. Randrup - M. Nielsen (U19) - M. Larsen - D. Norouzi
B. McGrath - K. Andersen (U19) - M. Bay (U17) - M. Orellana
A. Hjulsager (U19)
O. Akpoveta
Undervejs i kampen blev Mathias Andersen (U17), Daniel Anusic (U17), Malthe Johansen (U17) og Lebogang Phiri (U19) skiftet ind.
Brøndby IF's unge folk spillede kampen igennem langt hurtigere end gæsterne fra Kronjylland. Det resulterede i en hel del chancer ud over de fire mål, det blev til fra værternes side.
Brent McGrath udlignede Randers' tidligere føringsmål på straffespark, mens Oke med to mål inden pausen - det første ligeledes på straffespark - vendte kampen. I anden halvleg scorede McGrath igen til slutresultatet 4-1. Fuldt fortjent sejr med fine individuelle præstationer undervejs.
Med sejren holder Brøndby IF's reserver fast i førstepladsen i slutspillets pulje 2 med 10 point for fire kampe. Næste reserveholdskamp er mandag den 8. april kl. 15, hvor Esbjerg kommer på besøg.
Tirsdagens to dobbelte målscorere, Brent McGrath og Oke Akpoveta.
Markus Bay - i midten af billedet - er lige fyldt 16 år og leverede til trods for sin unge alder en fin præstation på den centrale midtbane i sejren over Randers FC.