
Optakt: Revanche til gode mod Randers
05.04.2013 12:25
Efter sidste weekends flotte comeback og 3-2-sejr mod AGF skal Superligamandskabet atter i aktion i jagten på flere point til tabellen. Det sker på søndag den 7. april kl. 17:00 i form af en udekamp mod Randers FC, som er placeret på tredjepladsen.
Opgøret bliver det 21. af slagsen mellem de to mandskaber i Superliga-sammenhæng. 11 gange har 'drengene fra Vestegnen' sejret, tre opgør er endt uafgjort, og seks gange har Randers FC kunnet strække armene i vejret.
Statistikken på jysk jord er meget jævnbyrdig. I disse rammer har de blågule vundet fem, tabt fire og spillet en enkelt kamp uafgjort.
Drama med rødt kort og straffe for en måned siden
Seneste kamp mellem de to mandskaber ligger blot en måned tilbage. Her sejrede Randers FC 2-0 i forårspremieren på Brøndby Stadion på mål af Ronnie Schwartz og Nicolai Brock-Madsen.
Mange Brøndby-fans vil formentlig huske kampen for, at Martin Albrechtsen blev smidt ud af dommer Michael Svendsen efter knap otte minutter, hvorefter Randers FC bragte sig foran på straffespark. Kendelsen om straffespark blev diskuteret i medierne og diverse internetfora, da der opstod tvivl om, hvorvidt forseelsen blev begået inden eller uden for feltet.
Brøndby IF går ind til søndagens opgør med en 3-2-sejr over AGF i bagagen. De blågule var bagud 0-2 ved pausen, men forrygende fight, to scoringer af Martin Albrechtsen og et flot hug fra Simon Makienok vendte kampen på hovedet og sikrede tre vigtige point til Brøndby IF.
Forhåbentlig kan det flotte comeback og den nyvundne selvtillid danne grobund for en sejr over Randers FC, hvilket vil give yderligere tre point til de blågules kamp for at undgå nedrykning.
Lad os alle bakke spillerne op og dermed hjælpe dem godt på vej. God kamp!
Kampinfo:
Kick-off: 17:00
Dommer: Claus Bo Larsen
Billetter: Info findes her
TV-transmission: Canal9
Superligaform:
Brøndby IF: T-V-U-T-V
Randers FC: V-V-V-U-V
Head-to-head:
Hjemme: 6 sejre, 2 uafgjorte, 2 nederlag (målscore: 17-9)
Ude: 5 sejre, 1 uafgjorte, 4 nederlag (målscore: 20-13)
Samlet: 11 sejre, 3 uafgjorte, 6 nederlag (målscore: 37-22)
Seneste fem indbyrdes opgør:
03.03.2013: Brøndby IF - Randers FC 0-2
30.09.2012: Randers FC - Brøndby IF 3-2
25.04.2011: Randers FC - Brøndby IF 0-4
24.10.2010: Brøndby IF - Randers FC 2-1
18.07.2010: Randers FC - Brøndby IF 3-2
Karantæne:
Ingen
Karantæne ved næste kort uanset strafpoint:
Frederik Holst, Brøndby IF
Dario Dumic, Brøndby IF
Jan Kristiansen, Brøndby IF
Quincy Antipas, Brøndby IF
Patrick da Silva, Brøndby IF
Jens Stryger Larsen, Brøndby IF
Clarence Goodson, Brøndby IF
Franck Semou, Brøndby IF
Jonas Borring, Randers FC
Adama Tamboura, Randers FC
Tidiane Sane, Randers FC
Dommer Claus Bo Larsen og Brøndby IF - de fem seneste:
22.07.2012: AaB - Brøndby IF 2-1 (4 gule kort til Brøndby IF)
09.04.2012: Brøndby IF - HBK 1-1 (1 gule kort til Brøndby IF)
17.07.2011: Brøndby IF - AaB 2-2
21.11.2010: AaB - Brøndby IF 1-2 (1 gule kort til Brøndby IF)
19.09.2010: FCK - Brøndby IF 2-0 (1 gule kort til Brøndby IF + 1 straffe imod)
Kilder: Superstats.dk & danskfodbold.com