
1964: Se SønderjyskE-kampen på storskærm
12.04.2013 09:45
Superligaopgøret på søndag den 14. april mod SønderjyskE er den sidste af de to kampe, som Brøndby IF er blevet dømt til at spille uden tilskuere.
Brøndby Stadion vil derfor være lukket for alle, på nær en mindre gruppe af personer, der er nødvendige for kampens afvikling. Disse personer er udvalgt ud fra kendelsens regulativer - alle andre vil blive nægtet adgang. Uden for stadion på Brøndby IF's matrikel gælder stående ordensreglement, derudover gælder landets love.
Se kampen på 1964
Til gengæld har du mulighed for at se kampen på Café 1964 ved Brøndby Stadion.
I samarbejde med Brøndby Support holder 1964 nemlig åbent fra kl. 14 søndag den 14. april. Vi har opsat en ekstra storskærm i foyerområdet, så vi sammenlagt kan huse op til 500 gæster, og gennem hele dagen vil der være ekstra gode priser på øl.
Priserne på øl er: 35 kr. pr. stk. (5 stk. for 150 kr.). Der vil ligeledes være mulighed for at bestille mad fra kampdagsmenukortet.
Husk at bestille bord enten via 1964's hjemmeside eller på telefon: 43 63 1964!