U19 vandt 10-0 i pokalen

06.09.2012 12:09

I 4. runde af U19 Pokalturneringen skulle Brøndby IF's ældste talenter op mod Værløse BK på udebane efter i tredje runde at have besejret Avarta med 6-0.

I onsdagens kamp mod Værløse fra 3. Division blev der tanket yderligere selvtillid, da U19-drengene vandt med hele 10-0 og dermed er sikkert videre til 5. runde. Sejren bød på fire dobbelte målscorere - Faizi, Jensen, Tranberg og Mortensen. Se detaljerne nedenfor.

U19 Pokal: Værløse BK - Brøndby IF 0-10 (0-4)

0-1 Nicolas Mortensen (3. min.)
0-2 Mikkel Jensen (23. min., str.)
0-3 Oskar Tranberg (35. min.)
0-4 Jamil Faizi (41. min.)
0-5 Torbjørn Billeskov (52. min.)
0-6 Jamil Faizi (60. min.)
0-7 Nicolas Mortensen (64. min.)
0-8 Mikkel Jensen (84. min.)
0-9 Selvmål (85. min.)
0-10 Oskar Tranberg (89. min.) 

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvem U19-holdet møder i 5. runde af pokalen. U17-holdet spiller først 4. runde af pokalturneringen onsdag den 26/9 kl. 17:30 på udebane mod Frederikssund.

MJ

Mikkel Jensen, her i aktion for reserveholdet, stod bag to af de 10 scoringer i onsdagens U19-pokalsejr. Foto: Arnason.dk