
Optakt: Kan Brøndby IF generobre overtaget imod AC Horsens?
14.09.2012 10:00
Søndag kl. 19:00 går det løs i niende spillerunde for Brøndby IF's Superligamandskab, som får besøg af AC Horsens og de tidligere Brøndby-spillere Morten 'Molle' Rasmussen, Martin Spelmann og Martin Retov.
De to mandskaber har stået over for hinanden sammenlagt 18 gange i Superligaen. 7 gange har drengene fra Vestegnen sejret, 3 opgør er endt uafgjort, og 8 er blevet tabt. Tidligere havde Brøndby IF det statistiske overtag, men i de seneste år har AC Horsens vist sig at være en særdeles svær modstanderne at tackle for de blågule. Brøndby IF har tabt seks ud af de syv seneste indbyrdes Superligaopgør, så der bliver brug for al mulig opbakning til de blågule drenge i kampen for at forbedre statistikken og få tre point i hus.
Mike Jensen og Franck Semou tilbage fra karantæne
Senest Brøndby IF og AC Horsens tørnede sammen var den 15. april på Casa Arena i Horsens. Kampen endte 2-0 til hjemmeholdet, blandt andet på mål af Martin Spelmann. Det var imidlertid ikke første gang, at den 25-årige midtbanespiller scorede imod sin gamle klub. Tre Superligamål imod Brøndby IF er det blevet til i Horsens-trøjen.
Netop kampen om midtbanen kan blive afgørende i søndagens opgør, og cheftræner Auri Skarbalius har fået nye muligheder til startopstillingen. I sidste rundes 0-0-kamp imod FC Nordsjælland sad både Franck Semou og Mike Jensen over med karantæne, men denne gang er den blågule trup karantænefri. Netop Mike Jensen er i øvrigt den spiller, som har mest erfaring med AC Horsens i form af 9 opgør (1 vundet, 2 uafgjorte og 6 nederlag).
Ikke desto mindre kan Brøndby IF gå ind til kampen med selvtillid. Formkurven er opadgående for de blågule, som nu har spillet fire kampe i streg uden nederlag. Først blev det 1-1 imod FC København, dernæst 1-1 imod Esbjerg fB, 2-1 over Nordvest FC i DBU Pokalen og 0-0 imod FC Nordsjælland forrige søndag.
Kampinfo:
Kick-off: 19:00
Dommer: Michael Johansen
Billetter: Kan købes her
TV-transmission: 3+
Superligaform:
Brøndby IF: T-T-U-U-U
AC Horsens: V-T-U-T-V
Head-to-head:
Hjemme: 5 sejre, 1 uafgjorte, 3 nederlag (målscore: 17-10)
Ude: 2 sejre, 2 uafgjorte, 5 nederlag (målscore: 8-16)
Samlet: 7 sejre, 3 uafgjorte, 8 nederlag (målscore: 25-26)
Seneste fem indbyrdes opgør:
15.04.2012: AC Horsens - Brøndby IF 2-0
28.11.2011: Brøndby IF - AC Horsens 0-1
31.07.2011: Brøndby IF - AC Horsens 1-4
01.05.2011: Brøndby IF - AC Horsens 0-0
14.11.2010: AC Horsens - Brøndby IF 2-1
Karantæne:
Ingen
Karantæne ved næste kort uanset strafpoint:
Steffen Kielstrup, AC Horsens
Dommer Michael Johansen og Brøndby IF - de fem seneste:
22.04.2012: Brøndby IF - FCM 0-2 (1 gult kort til Brøndby IF)
23.10.2011: SIF - Brøndby IF 2-1 (2 gule kort til Brøndby IF)
14.08.2011: Brøndby IF - SJE 2-2 (1 gult kort til Brøndby IF)
20.05.2011: LBK - Brøndby IF 1-2
25.04.2011: RFC - Brøndby IF 0-4 (1 gult kort til Brøndby IF)
Kilder: Superstats.dk & danskfodbold.com