Optakt: Får Gehrt endnu en sejr over Randers FC?

28.09.2012 14:50

Superligaens 11. spillerunde står for døren, og for anden weekend i træk skal Brøndby IF en tur til Jylland. Denne gang er modstanderen Randers FC, som blandt andet har de tidligere Brøndby-spillere Jonas Kamper, Remco van der Schaaf og David Ousted på lønningslisten.

De to mandskaber har stået over for hinanden sammenlagt 18 gange i Superligaen. 11 gange har drengene fra Vestegnen sejret, 3 opgør er endt uafgjort, og 4 er blevet tabt.

Statistikken er bedst på Brøndby Stadion, hvor de blågule kun har tabt en enkelt gang til Randers FC. På udebane er det til gengæld blevet til 3 nederlag i 9 kampe. 5 gange har Brøndby IF dog forladt AutoC Park Randers med tre point i bagagen.

Gehrt scorede i seneste opgør mod Randers FC

Senest Brøndby IF og Randers FC tørnede sammen var den 25. april 2011 i Randers. Kampen endte 4-0 til hjemmeholdet, blandt andet på mål af Mathias Gehrt. Foreløbig er det den 20-årige teknikers eneste opgør mod Randers FC, men søndag kan han udvide statistikken til to sejre ud af to mulige. Clarence Goodson var også en del af 4-0-sejren, men denne gang må den amerikanske kaptajn sidde over med karantæne.

Mike Jensen har scoret i de to seneste Superligakampe (2-2 mod AC Horsens, 1-1 mod FC Midtjylland), og den 24-årige midtbanespiller er den fra truppen, der har spillet flest kampe i Brøndby-trøjen mod Randers FC. Han har stadig den første scoring til gode, men det er dog blevet til 8 sejre i 14 kampe. De resterende seks kampe er delt i 3 uafgjorte og 3 nederlag.

Kampinfo:
Kick-off: 19:00
Dommer: Anders Poulsen
Billetter: Information via dette link
TV-transmission: 3+

Superligaform:
Brøndby IF: U-U-U-U-U
Randers FC: V-T-T-T-U

Head-to-head:
Hjemme: 6 sejre, 2 uafgjorte, 1 nederlag (målscore: 17-7)
Ude: 5 sejre, 1 uafgjorte, 3 nederlag (målscore: 18-10)
Samlet: 11 sejre, 3 uafgjorte, 4 nederlag (målscore: 35-17)

Seneste fem indbyrdes opgør:
25.04.2011: Randers FC - Brøndby IF 0-4 
24.10.2010: Brøndby IF - Randers FC 2-1 
18.07.2010: Randers FC - Brøndby IF 3-2 
16.05.2010: Randers FC - Brøndby IF 1-3
22.03.2010: Brøndby IF - Randers FC 1-1

Karantæne:
Clarence Goodson, Brøndby IF

Karantæne ved næste kort uanset strafpoint:
Oke Akpoveta, Brøndby IF
Alexander Fischer, Randers FC

Dommer Anders Poulsen og Brøndby IF - de fem seneste:
Det er første gang, at Anders Poulsen skal dømme en kamp, hvor Brøndby IF deltager

Kilder: Superstats.dk & danskfodbold.com