
Oktoberfesten igen en succes
18.09.2012 14:26
Søndag den 16. september var der atter Oktoberfest på Brøndby Stadion i forbindelse med Superligakampen mod AC Horsens.
Over 100 personer havde i forsalg købt billet til teltet og sikret sig en plads foran orkestret Cantus Tyrolerne, som for andet år i træk væltede teltet med de glade sange fra Tyrol og Bayern krydret med "Sing alongs" som Vognmanden fra Slagelse og andre gode danske slagere.
Råhygge, kolde fadøl og grillpølser
Gæsterne i teltet hyggede sig med kædedans, dans på bænkene, kolde fadøl og store grillede pølser. Forbipasserende tilskuere kiggede også ind i teltet og hyggede sig med en øl inden kampen. Oktoberfesten er en årlig tilbagevendende begivenhed på Brøndby Stadion.
Serveringen til Oktoberfesten var i dagens anledning trukket i tyrolertøj.
Så blev der danset på bænkene.
Og kædedanset...
Cantus Tyrolerne leverede den obligatoriske tyrolermusik for andet år i træk.