
Galleri: Samarbejdsklubber kæmpede om medaljer inden Horsens-kampen
21.09.2012 11:20
Der var masser af aktivitet på og omkring Brøndby Stadion inden opgøret mod AC Horsens i søndags.
Ud over den årlige Oktoberfest og de sædvanlige børneaktiviteter havde Brøndby IF samlet syv samarbejdsklubber til en turnering på græsset ved Brøndby Kids Lounge. Finalen blev dog spillet på Brøndby Stadion.
Sejr til Brøndby IF i finalen
De syv deltagende samarbejdsklubber, der sendte deres U11-hold i aktion, var Rosenhøj, Roskilde KFUM, BK Union, AB Tårnby, Fremad Valby, Frederiksværk FK og Herlev B73. Derudover deltog Brøndby IF's U11-hold.
Efter det indledende gruppespil stod det klart, at Rosenhøj og Brøndby IF skulle tørne sammen i den ene semifinale, mens Fremad Valby stod over for Frederiksværk i den anden.
Finalen blev spillet som forkamp til Superligaopgøret mellem Brøndby IF og AC Horsens. Her vandt det blågule U11-mandskab 2-0 over Fremad Valby. Der var medaljer til alle hold, og Fremad Valby fik tilmed en signeret kampbold med hjem til klubhuset.
Nedenfor kan du se billeder fra turneringen (Foto: Casper Svanemose). Flere billeder findes via brondby.com/kids og arnason.dk.