
Billetinfo til udekampen mod Randers FC
29.09.2012 12:18
Auri Skarbalius' tropper er ubesejrede igennem de seneste fem Superligakampe, og næste opgave er på udebane. Søndag den 30. september skal Brøndby IF således til Jylland, hvor et opgør mod Randers FC venter kl 19:00.
Der er ingen fanrestriktioner til dette opgør, så forhåbentlig kan de blågule på banen få masser af opbakning fra tribunen.
Onlinesalg og busture
Billetter til kampen kan købes i forsalg via Randers FC's hjemmeside - det vil sige randersfc.dk. Prisen for en voksenbillet til udeafsnittet ligger på 130 kr., og en børnebillet koster 80 kr.
Der vil ligeledes være mulighed for at købe billet på kampdagen i billethusene.
Brøndby Support arrangerer særlig bustur til kampen. Læs mere her.
Seneste Superligakamp mod Randers FC var den 25. april 2011, hvor Brøndby IF vandt 4-0 på udebane.