U17-holdet vandt Derby

14.10.2012 10:02

Lørdag tog Brøndby IF og FC Københavns U17-talenter forskud på Derbyet den 21. oktober i Parken, da der bane 2 bag Brøndby Stadion var U17-Derby.

Det prestigefyldte opgør endte med en fortjent 2-1-sejr til de blågule.

Andersen og Corlu

Rezan Corlu og Mathias Andersen var målscorerne i et intenst opgør, hvor Brøndby IF kampen igennem producerede de fleste målchancer, mens også gæsterne fra København af og til var farlige. Daniel Chukwumah scorede gæsternes enlige mål.

Du kan læse et længere referat fra kampen på 90minutter.dk.

Med sejren hægter Brøndby IF's U17-hold sig fast i topholdene i U17 Ligaen, da man med 10 point for seks kampe kun har fire point op til andenpladsen med en kamp i hånden. På førstepladsen har Esbjerg fB indtil videre maksimumpoint med syv sejre i syv kampe.

Næste opgave for U17-drengene er den 21. oktober kl. 13, hvor man gæster AaB (der pt. ligger nummer to).