Reserverne tabte til FC Vestsjælland

09.10.2012 09:27

Brøndby IF's reservehold spillede mandag eftermiddag træningskamp på bane 2 bag Brøndby Stadion mod FC Vestsjælland.

Det opgør slap FCV bedst fra og kunne rejse tilbage til Vestsjælland med en 3-1-sejr i bagagen.

Comeback til Larsen og Bernburg

Brøndby IF startede med følgende 11 spillere:

Michael Falkesgaard
Svenn Crone (U19)
Daniel Stenderup (A)
Mads Nielsen (U19)
Patrick da Silva (U19)
Oskar Tranberg (U19)
Daniel Holm (U19)
Kristian Andersen (U19)
Jannik Skov Hansen
Mikkel Jensen (U19)
Brent McGrath

Undervejs i kampen blev Andreas Hansen (U19), Kristoffer Borslund (U19), Alexander Munch (U19), Torbjørn Billeskov (U19), Julian de Freitas (U19), Nicolas Mortensen (U19), Martin Bernburg og Mathias Larsen skiftet ind.

Et af de positive aspekter ved nederlaget var, at både Martin Bernburg og Mathias Larsen fik comeback efter at have trænet godt med Superligaholdet gennem en periode.

Derudover gjorde flere af U19-spillerne en rigtig god figur i løbet af opgøret, der måske lidt misvisende endte 1-3. Julian de Freitas scorede det enlige blågule mål.

Du kan læse et referat fra kampen på 90min.dk.

MJ

Mikkel Jensen, her i en kamp mod AB, var en af de mange U19-spillere, der fik spilletid i reserveholdstræningskampen mod FC Vestsjælland. Foto: Arnason.dk