Optakt: Scorer Goodson igen mod FCK?

19.10.2012 15:46

Brøndby-afsnittet til søndagens opgør mod FC København i Parken er fyldt til sidste plads, så der er lagt op til stor blågul opbakning i Derby nummer 65 i Superligahistorien.

De foregående 64 opgør er endt med 19 Brøndby-sejre, 13 uafgjorte og 32 nederlag.

Goodson-scoring giver point

Senest de to mandskaber tørnede sammen var den 18. august i år, hvor Clarence Goodson udlignede til slutresultatet 1-1 blot seks minutter før tid.

Der synes i det hele taget at komme point på kontoen, når den amerikanske kaptajn sætter bolden i kassen mod FCK. Den seneste blågule sejr over ærkerivalerne faldt således den 20. november 2011, hvor Auri Skarbalius & co. sejrede 2-1 på mål af Clarence Goodson og Thomas Rasmussen.

Jan Kristiansen er den spiller fra truppen, som har spillet flest Superligakampe i Brøndby-trøjen mod FC København. De i alt 12 opgør mod FCK er endt med henholdvis én sejr, tre uafgjorte og otte nederlag.

Kampinfo:
Kick-off: 19:00
Dommer: Jakob Kehlet
TV-transmission: 3+

Superligaform:
Brøndby IF: U-U-U-T-T
FC København: U-V-V-U-U

Head-to-head:
Hjemme: 12 sejre, 5 uafgjorte, 13 nederlag (målscore: 40-37)
Ude: 7 sejre, 8 uafgjorte, 19 nederlag (målscore: 39-54)
Samlet: 19 sejre, 13 uafgjorte, 32 nederlag (målscore: 79-91)

Seneste fem indbyrdes opgør:
18.08.2012: FC København - Brøndby IF 1-1
05.04.2012: FC København - Brøndby IF 3-1
20.11.2011: Brøndby IF - FC København 2-1
24.09.2011: Brøndby IF - FC København 1-2
08.05.2011: Brøndby IF - FC København 1-1

Karantæne:
Ingen

Karantæne ved næste kort uanset strafpoint:
Rurik Gislasson, FC København
Thomas Delaney, FC København
Simon Makienok, Brøndby IF
Dario Dumic, Brøndby IF
Oke Akpoveta, Brøndby IF

Dommer Jakob Kehlet og Brøndby IF - de fem seneste:
30.07.2012: Brøndby IF - SIF 2-1 (3 gule kort til Brøndby IF + 1 straffe imod)
05.04.2012: FCK - Brøndby IF 3-1
28.08.2011: FCM - Brøndby IF 2-1 (3 gule kort til Brøndby IF)
23.07.2011: SIF - Brøndby IF 0-1 (2 gule kort til Brøndby IF)
29.05.2011: SJE - Brøndby IF 0-2

Kilder: Superstats.dk & danskfodbold.com