Billedindtryk: Unge Brøndby-reserver tabte til AB

16.10.2012 11:35

Mandag eftermiddag tabte et ungt Brøndby-hold 3-2 til AB i Reserveligaen. Mathias Larsen, Jannik Skov Hansen og Brent McGrath var således de eneste spillere fra A-truppen, der supplerede reservetruppens U17- og U19-spillere.

Brøndby IF var formelt udehold, men på grund af det kraftige regnvejr blev opgøret flyttet fra AB's baner til kunstgræsbanen på Vestegnen.

U19-talentet Kristian Andersen bragte de blågule foran 1-0 på et flot langskud få minutter før pausen. I begyndelsen af anden halvleg udlignede den tidligere Brøndby-ungdomsspiller Rasmus Louie Larsen, inden Brent McGrath atter sendte Brøndby-reserverne i front. To sene mål sikrede dog AB alle tre point.

Nedenfor kan du se billeder fra opgøret, og et fyldigt referat kan læses på 90minutter.dk.

AB - Brøndby IF 3-2 (0-1)
0-1: Kristian Andersen (43. min.)
1-2: Brent McGrath (64. min.)

Startopstilling

A. Hansen (U19)

D. Anusic (U17) - M. Larsen - O. Tranberg (U19) - P. da Silva (U19)

A. Munch (U19) - K. Andersen (U19)

J. Skov Hansen - J. de Freitas (U19) - D. Holm (U19)

B. McGrath

Billeder fra AB-kampen i Reserveligaen

bm

Brent McGrath var anfører i opgøret mod AB. Foto: Arnason.dk.

bca

Bent Christensen Arensøe styrede som sædvanlig tropperne fra sidelinjen.

da

U17-holdets Daniel Anusic startede som højre back.

ka

Kristian Andersen fordelte spillet på den centrale midtbane.

bm

Brent McGrath i kamp om bolden.

dh

U19-holdets Daniel Holm udfordrede på kanten.

ml

Mathias Larsen, der for nylig er kommet tilbage fra en længere skadesperiode, spillede første halvleg som midterforsvarer.

ka

Kristian Andersen bragte Brøndby IF foran 1-0 kort før pausen.

bif

Bent Christensen Arensøe tegnede og fortalte i pausen.

jsh

Jannik Skov Hansen satte tempo på kanten.

bmka

Brent McGrath bragte de blågule foran 2-1.

pda

U19-holdets Patrick da Silva startede på venstre back.