Billedindtryk fra dagens træning: Faxes første dag

15.10.2012 15:15

Regnvejret var første mand på træningsbanen her til formiddag, men kort efter fulgte trænerteamet og spillerne trop. Det inkluderede blandt andet Brøndby IF's nyansatte sportslige konsulent, John 'Faxe' Jensen, som havde første arbejdsdag.

Målscoreren fra EM-finalen i 1992 holdt sig primært til at observere ved dagens træning, hvor først assistenttræner Bent Christensen Arensøe og senere cheftræner Auri Skarbalius svingede taktstokken.

På grund af landskampe og eftermiddagens opgør i Reserveligaen var det en mindre gruppe spillere, der blandt andet blev kastet igennem indlæg, afslutninger og intervalspil. Til slut tog målmandstræner Jan Hoffmann sig kærligt af Michael Tørnes og Michael Falkesgaard, mens de fremmødte pressefolk interviewede Mike Jensen, Mikkel Thygesen, Auri Skarbalius og ikke mindst John 'Faxe' Jensen.

Billeder fra dagens træning

JSL

Jens Stryger Larsen får styr på støvlerne, inden både træning og det helt store regnskyl går i gang. Foto: Arnason.dk.

ASJFJ

Cheftræner Auri Skarbalius og John 'Faxe' Jensen konfererer under opvarmningen.

MJ

Mike Jensen leger med den lille runde.

BCA

Assistenttræner Bent Christensen Arensøe instruerer spillerne.

AR

Anders Randrup fører bolden frem.

JRJFJ

Den ene John hilser på den anden - U17-træner John Ranum var glad for at se 'Faxe'.

MJ

Mike Jensen i fuld fart.

ASJFJ

Auri Skarbalius og John 'Faxe' Jensen i mediemøllen efter træningen.

JFJ

John 'Faxe' Jensen fortæller om sin rolle i Brøndby IF.