Billeder: Ferieaktiviteter i Brøndby Kids - torsdag kigger spillerne forbi

17.10.2012 13:35

Efterårsferien er i fuld gang, og onsdag formiddag åbnede Brøndby Kids dørene for sjove aktiviteter i de blågule omgivelser.

Hoppepude, fodboldbane og lækre dansetrin fra Henckell Dans var blandt aktiviteterne udenfor, mens selve Kids-loungen på Brøndby Stadion lagde lokaler til en turnering i det nye FIFA 13, bordfodboldkampe og frokost. Du kan se billeder fra dagen nedenfor.

Mød Superligaspillerne torsdag i Brøndby Kids

I morgen - torsdag den 18. oktober - er der endnu et spændende program i vente for alle de børn, der kigger forbi Brøndby Kids. Bordfodboldbordet, fodboldbanen, hoppepuden og Xbox-konsollerne står der stadig, men der vil også være en organiseret fodboldturnering på programmet.

Derudover er der besøg fra Svanholm Cricketklub, og kl. 11 træner Brøndby IF's Superligahold. Efterfølgende vil Brøndby-spillerne kigge forbi Kids-loungen og skrive autografer.

Kids-dagen begynder kl. 10, hvor der vil være tilmelding til fodboldturneringen. Læs mere om ferieaktiviteterne i Brøndby Kids ved at klikke her.

Billeder fra onsdag den 16. oktober i Brøndby Kids

Kids

Ude foran Brøndby Kids-loungen var der hoppepude og fodboldbane, mens andre kastede sig ud i FIFA-turneringen på Xbox-konsollerne indendøre.

Kids

Krohn-Dehli var blandt deltagerne...

Kids

...og Michael Tørnes.

Kids

Der var også gang i bordfodboldbordet under FIFA-turneringen.

Kids

Senere på dagen viste Henckell Dans lækre dansetrin til nogle af børnene, mens andre dystede på fodboldbanen.