
Succes for U19-drengene
27.11.2012 09:08
Det danske U19-landshold har i den seneste uge været på Cypern for at spille tre EM-kvalifikationskampe mod henholdsvis Cypern, Montenegro og Finland.
Det resulterede i tre danske sejre og en kvalifikation til forårets Elite Round, hvor 28 nationer i syv puljer skal kæmpe om at komme med til EM. Tre Brøndby-spillere var undervejs involveret i kampene.
Tre Brøndby-talenter i aktion
Brøndby IF's stærke midterforsvarer Mads Nielsen fik fuld spilletid i alle tre kampe på Cypern, mens Riza Durmisi startede på banen i de to sidste kampe mod Montenegro og Finland. Andrew Hjulsager fik de sidste 25 minutter på banen i mandagens 3-0-sejr over Finland.
Af de tre U19-landsholdstalenter er Riza Durmisi indtil videre den eneste, der har debuteret for Brøndby IF's Superligahold.
Forsvarstalentet Mads Nielsen fik fuld spilletid i U19-landsholdets tre EM-kvalifikationskampe på Cypern. Foto: Arnason.dk