Skandaløs afslutning på Derby-sejren

29.11.2012 00:37

Fra enorm glæde til skuffelse og afmagt.

Således kan afslutningen og begivenhederne efter onsdagens pokalderby mod FCK passende beskrives.

Uværdig afslutning

Brøndby IF tager skarp afstand fra den baneinvasion, der fulgte i kølvandet på sejren over FC København.

Det hører ingen steder hjemme, og det er utrolig beskæmmende samt en ærgerlig og uværdig afslutning på en ellers glædelig dag for alle i og omkring klubben.

En dejlig sejr på banen, men et klokkeklart nederlag udenfor.

I de kommende dage vil Brøndby IF sammen med myndighederne evaluere på kampafviklingen, så vi i fællesskab kan sikre os, at lignende begivenheder ikke gentager sig.