Flot efterår for ungtalenterne

01.11.2012 11:01

Ungtalentholdene fra U10 til U14 udgør den midterste del af den fødekæde i Brøndby IF, der via børnefodbolden, ungtalentholdene samt de tre U-hold, der hører til den professionelle afdeling (U15, U17 og U19) til sidst gerne skulle bidrage med dygtige spillere til Brøndby IF's Superligahold.

Her får du en status på ungtalentholdenes fine efterår. brondby.com har talt med talentkoordinator for U10-U14-holdene Kenneth Brogaard.

Flotte resultater hele vejen rundt

U10

U10-holdet har spillet ni kampe i turneringen og har vundet 8 kampe med en meget flot målscore på 44-18. Derudover har U10 deltaget i to stævner foruden Brøndby Cup og spillet sig flot frem til finalerne i to af stævnerne.

Teamleder Charlie Medina
Træner Carsten Jacobsen
Træner Søren Henriksen

U10
 
U11

Holdet har spillet otte kampe i turneringen og har vundet seks af dem med en flot målscore på 49-25. U11 har også deltaget i to store stævner foruden Brøndby Cup og vandt bl.a. stævnet for Brøndby IF's samarbejdsklubber med afsluttende finale på Brøndby Stadion som forkamp til en Superligakamp.

Teamleder Stefan Prägler
Træner Jan Lalani
Træner Morten Pedersen
Holdleder Linda Pedersen

U11

U12

Holdet har spillet otte kampe i turneringen og er ubesejret med en meget flot målscore på 49-7. U12 har deltaget i et stærkt besat stævne i Tyskland med deltagere som Leverkusen, Duisburg, Hannover, Stuttgard, Dortmund, Mainz og Wolfsburg. Stævnet i Tyskland blev vundet med sejr over Leverkusen i finalen.

Teamleder Lars Eslund
Træner Jon Bryntesson
Træner Kosma Zalewski
Holdleder Per Fidel

U12

U13

Holdet har spillet otte kampe i turneringen og er ubesejrede med en flot målscore på 39-7. U13 har deltaget i Licensstævne og et stærkt besat stævne med Hamborg, Hannover, Wolfsburg og Armenia Bielefeld. Her blev det bla til sejr over Hamborg, Hannover og Wolfsburg. Derudover har de deltaget i Brøndby Elite Cup. Til foråret skal U13 til et stort internationalt stævne i Dublin, hvor alle de store britiske hold deltager bla. Arsenal, Sunderland og WBA. U13-holdet er desuden gået videre i pokalturneringen.

Teamleder Christian Pedersen
Cheftræner Anders Jochumsen
Ass. Træner Martin Roslyng
Holdleder Michael Darré

U13

U14

Holdet har spillet 12 kampe og heraf vundet 10 kampe i turneringen med en flot målscore på 33-17. Holdet har præsteret utrolig flot i Brøndby Elite Cup og tager i november på træningslejr i Vejle, hvor holdet bl.a. skal spille udviklingskamp mod FC Midtjylland. U14 skal i foråret deltage i to store internationale stævner.

Det første stævne er det svenske "Lennart Johansson Academy Trophy 2013" med deltagelse af bl.a. Ajax, Rosenborg, PAOK, Zenit, AIK, Barcelona og Juventus. Senere på foråret deltager holdet i Europas stærkeste U14-stævne, det italienske stævne "TORNEO INTERNAZIONALE CITTA DI CAIRO MONTENOTTE 2013", hvor der bl.a. er deltagelse af Real Madrid, Barcelona, Sao Paulo, Ajax, Manchester City, Spartak Moskva, Bayern München, Inter, AC Milan, Juventus, Torino, Sampdoria og Napoli. I løbet af vinteren skal U14 bl.a. spille udviklingskampe mod Helsingborg og OB. Holdet er desuden gået videre i pokalturneringen.

Teamleder Kim Trier
Cheftræner Søren Sørensen
Ass. Træner Thomas Christensen
Holdleder Michael Pedersen

U14