Søndag: Kampprogrammet vender tilbage

02.03.2012 10:19

Når forårspremieren løber af stablen på søndag den 4. marts kl. 16 mod SønderjyskE, vender Brøndby IF's populære kampprogram tilbage.

Kampprogrammet indeholder korte artikler med spillere og ledere, skæve fanoplevelser, interviews med tidligere spillere samt en quiz, som du kan dyste mod venner og familie i.

Blot 5 kroner for sæsonkortholdere

Kampprogrammet købes ved indgangene til Brøndby Stadion og koster blot 10 kroner (kun 5 kroner for sæsonkortholdere, Brøndby Support og Forældre-BIF).

Der vil ikke kun være kampprogrammer til Superligakampe, men også til udvalgte reserveholdskampe, U19- og U17-kampe og til kvindernes 3F Ligakampe og U18 Ligakampe. Kampprogrammerne til de nævnte kampe er gratis - det er altså kun til Superliga-kampene, at det koster 5 eller 10 kroner.

I den første udgave af det re-lancerede kampprogram kan du læse et indlæg fra sportschef Ole Bjur, en artikel om Dan Anton Johansen, nostalgi fra Porto-kampen, et interview med Nicolaj Agger, en fanberetning samt en quiz.

Så kig efter kampprogrammet på søndag på stadion!