
Sæsonkortholdere: Vind et rejsegavekort fra Apollo
01.03.2012 10:30
Brøndby IF lancerer nu en forårskonkurrence med fine præmier for alle klubbens trofaste sæsonkortholdere.
Det eneste du som sæsonkortholder skal gøre er at bruge sæsonkortet til alle otte hjemmekampe i foråret. Så deltager du automatisk i konkurrencen.
Sæsonkortet skal i brug til alle otte hjemmekampe
Konkurrencen løber fra den første hjemmekamp mod SønderjyskE den 4. marts og slutter efter sæsonens sidste kamp på Brøndby Stadion den 20. maj mod FC Nordsjælland. Efter den 20. maj bliver der trukket lod mellem de sæsonkortholdere, der har været til alle hjemmekampene i foråret. Vinderne får direkte besked og bliver desuden offentliggjort her på brondby.com.
Det er vigtigt for Brøndby IF, at de mange loyale sæsonkortholdere benytter deres sæsonkort til hver eneste kamp i et sammenpresset forår med mange vigtige kampe, hvor opbakningen til holdet er usandsynlig vigtig!
Brøndby IF gør opmærksom på, at alle sæsonkort på Brøndby Stadion er upersonlige, så hvis man er forhindret i at komme til en kamp, er det muligt at låne det ud til en ven eller bekendt, så ens kort bliver brugt til alle hjemmekampene.
Præmier i konkurrencen:
1. plads: Gavekort til Apollo på 5000 kroner
2. og 3. plads: Gratis fornyelse af sæsonkort
4.-6. plads: Otte gratis billetter til en valgfri Superligakamp i efteråret 12
7.-10. plads: Fire værdikuponer til brug på stadion
Må I få brugt jeres sæsonkort flittigt og fortsat støtte drengene på banen - alle mand på stadion!
Der er brug for al den støtte, der kan mobiliseres, når foråret går i gang den 4. marts. Som sæsonkortholder kan du blandt andet vinde et gavekort fra Apollo, hvis du anvender dit kort i samtlige otte hjemmekampe i foråret.