
Onsdag: Women's Champions League på Brøndby Stadion
21.03.2012 11:55
Onsdag aften kl. 18:30 skal Brøndby IF's kvinder forsøge at gøre det umulige, når de nede 0-4 fra det første opgør igen skal krydse klinger med det franske storhold Olympique Lyon i kvartfinalen i Women's Champions League.
Kampen på Brøndby Stadion spilles som nævnt kl. 18:30, og der er gratis adgang for alle, der henter en billet i Brøndby Shoppen indtil kl. 17:30 i dag. Kommer du efter 17:30, kan du købe ved indgangen (Voksne: 80 kr., børn: 40 kr.).
Kampen kan ses på Europsport 2 eller på TV2Sport forskudt 22:30. Alternativt livestreames den her: http://onside.dk/live-stream.
Et af delmålene med aftenens hjemmekamp mod Lyon er at sætte tilskuerrekord for en kvindekamp på dansk grund. Det kræver, at flere end 3332 tilskuere indfinder sig på Brøndby Stadion i aften.