
Norouzi: Fantastisk at få debut
04.03.2012 19:13
Daniel Norouzi Fik i dag en sejr i sin debut for Brøndby IF's førstehold.
Den unge venstreback spillede en fin kamp, og var da også selv tilfreds med debuten.
Jeg får svært ved at falde i søvn i aften
- Det var for vildt. Jeg kan næsten ikke beskrive, hvor fedt det var. Det var en drøm der gik i opfyldelse, da jeg løb ind på banen til Jump. At vi så også vinder gør det jo bare endnu bedre.
- Jeg synes vi spiller en fin kamp i dag. Vi sidder på alt spillet, og SønderjyskE har vel nærmest ikke en chance i hele kampen. Vi mangler lige at være lidt skarpere oppe foran, men så ser det også rigtigt godt ud.
- Personligt synes jeg, at jeg starter lidt sløvt, men som tiden går, får jeg spillet mig op, og alt i alt er jeg okay tilfreds med min indsats.
- Vi skal bare blive ved med at arbejde ligeså hårdt til træning, som vi har gjort hidtil, og så tage en kamp ad gangen, så skal vi nok få flere point på kontoen. Det bliver i hvert fald svært andet, med den opbakning vi får fra vores fans, slutter en glad Daniel Norouzi.
Debutanten spillede hele kampen som venstreback i sejren i sæsonpremieren mod SønderjyskE.