
Billetinfo til FCN-kampen
15.03.2012 13:35
Brøndby IF spiller søndag eftermiddag kl. 16 tredje runde af forårssæsonen i Superligaen ude mod FC Nordsjælland på Farum Park.
Skal du med til Farum og støtte holdet, kan du købe billetter til kampen i Brøndby Shoppen eller på dagen på Farum Park.
Som følge af fanaftalen med FC Nordsjælland er priserne de samme som på Sydsiden, og du har som Brøndby-fan mulighed for at tage tidligt til Farum og varme op til kampen foran udebanetribunen to timer før kick off, hvor der vil være musik og billige drikkevarer.