
Arnason.dk: Små ti år gennem linsen
07.03.2012 11:08
De fleste Brøndby-fans, der kommer til Brøndby IF's kampe på hjemme- og udebane vil formentlig kunne genkende Magnus Arnason, som hver gang er til stede på sidelinjen med sit kamera.
Magnus har nemlig siden 2003 fotograferet alle Brøndby IF's Superliga- og pokalkampe både ude og hjemme og leveret tusindvis af flotte action- og stemningsbilleder fra kampene.
Har blot misset én kamp siden 1996
Magnus Arnason begyndte i 2003 at fotografere for Brøndby IF, men har i mange år inden det fulgt klubben fra Vestegnen tæt.
- Jeg har været til ALLE Superliga- og pokalkampe, som Brøndby IF har spillet siden 1996 med en enkelt undtagelse. Ni måneders værnepligt i Frederikshavn i 1999 kostede en mandagskamp i Silkeborg. Den 2-1 sejr måtte jeg følge på tv...
- Det største øjeblik er svært at sige, når man har oplevet dem alle i nyere tid. AGF ude 3-3, Karlsruhe, mesterskaberne 1996-98, 2 x 4-1 i Parken inden for fire dage, Ebbe Sands hattrick i Nørreskoven i Vejle en fredag aften, Mads Jørgensens 1-1 mål i Parken, 5-0 over FCK. Jeg kan ikke vælge én ud.
Nu er Magnus Arnason gået skridtet videre og har lanceret et nyt website, hvor du som fan kan købe alle de fedeste Brøndby-billeder fra grønsværen og tribunen både som almindelige billeder og som plakater.
Kig ind på Arnason.dk og tjek de mange fede billeder ud!
Ovenstående er nogle af Arnason.dk's seneste billeder fra sejren over SønderjyskE.