
Makienok: Vigtigt at vinde igen
03.05.2012 22:57
Simon Makienok scorede her til aften to mål, og det bringer ham op på fem mål i alt indtil videre i sæsonen.
Makienok var selvfølgelig glad for sine to mål, men glædede sig især over måden målene kom på.
Vi lærer hele tiden hinandens løbemønstre bedre at kende
- Som angriber er det rigtig vigtigt at score regelmæssigt. Det giver selvtillid at score, og det er med til at holde en skarp.
- Jeg synes, der er mange gode elementer i dagens spil, og det er positivt, at vi er gode til at finde hinanden i dag oppe foran. Vi løber godt for hinanden, og jeg synes, at vi læser hinandens løb godt. Det er noget, vi arbejder på til træning, og det er naturligvis en dejlig følelse, når det bliver overført til Superligakampene.
Det jeg er gladest for er dog sejren, som var vigtigt ovenpå nogle pointmæssige dårlige kampe, slutter Simon Makienok Christoffersen.
Simon Makienok var en glad mand oven på dagens to scoringer. Foto: Arnason.dk