Auri: Tabte til et bedre hold

20.05.2012 19:21

Brøndby IF tabte 1-0 til FC Nordsjælland i søndagens Superliga-opgør, hvor sejrsmålet blev sat ind af den tidligere blågule offensivspiller Kasper Lorentzen.

Cheftræner Auri Skarbalius var ikke tilfreds med resultatet, men anerkendte FC Nordsjællands styrke.

De var hurtigere i tanke og handling

- FC Nordsjælland spiller rigtig godt. Vi forsøgte at lægge et højt pres på dem fra start, men vi lykkedes ikke helt med det. Spillerne virkede desværre hurtigt trætte, og vi haltede bagefter.

- Vi tabte til et bedre hold - meget mere er der ikke at sige. De var hurtigere i tanke og handling, og det var tydeligt at mærke, at vi møder et hold, der er i hopla. Det er ikke nok til en sejr, som vi spiller i dag.

- Der er ikke tale om, at nogen underpræsterer med vilje. Vi har haft fuld fokus på vores egen optakt til kampen.

AS

Cheftræner Auri Skarbalius dirigerer under opgøret imod FC Nordsjælland. Foto: Arnason.dk.