EM-finale, store øl og konkurrencer på 1964

22.06.2012 10:22

Søndag den 1. juli vil der være både Happy Hour og mulighed for at vinde en fodboldrejse, når Brøndby Stadions sportscafé "1964" åbner dørene til live-transmission fra EM-finalen i Kiev, Ukraine.

Kampen begynder kl. 20:45, men ved at lægge vejen forbi 1964 kan man få en hel EM-dag ud af begivenheden.

Store øl og flotte præmier

Dørene åbner således allerede kl. 15:00 til en festlig eftermiddag og aften med kolde fadøl til 25 kroner og EM-dåseøl (en liter) til kun 35 kroner.

Aftenen byder ligeledes på en række konkurrencer, hvor der er flotte præmier på højkant. Det gælder eksempelvis en fodboldrejse for to personer til Premier League med fly og hotel i samarbejde med Danske Spil, VIP-billetter til Grøn Koncert i Valby og mange andre fine præmier.

1964 ønsker alle en god EM-finale og er klar til fejre begivenheden - så kig endelig forbi!