U17: Rekordangriber forlænger med to år

25.07.2012 11:20

Brøndby IF og U17-angriberen Mathias Andersen har forlænget kontrakten med to år.

I foråret skød den unge Brøndby-spids sig ind i DBU's rekordbøger, da han lavede sit femte mål på U16-landsholdet og dermed blev den mest scorende på dette mandskab igennem tiderne.

- Mathias er en målscorertype, som bliver brugt på alle offensive pladser. Han er en iskold og rolig afslutter, og vi er glade for, at vi nu har fået lagt mere tid til samarbejdet, siger talentchef Kim Vilfort.

I løbet af sommerferien har Brøndby IF ligeledes forlænget Kristian Larsens kontrakt med to år.

- Kristian er en anden af vores dygtige landsholdsspillere fra U17. Han har primært spillet venstre back, men han er en alsidig og spilintelligent spiller, som også kan begå sig på midtbanen.