
Træningsupdate: Høj intensitet i solen
18.07.2012 12:37
Vejret var fint, og humøret var højt, da Brøndby-truppen til formiddag gik løs på træningsbanen. Der blev holdt et højt tempo hele vejen igennem, og spillerne gik ind til opgaverne med stor intensitet.
Træningspasset bød blandt andet på en sprintkonkurrence, hvor truppen blev inddelt i tre hold. Spillernes konkurrencegen skinnede igennem via udbryd som "tyvstart", "tilbage på linjen" og "det kan ikke passe".
Derefter blev der arbejdet på indlæg og afslutninger, inden hele seancen blev sluttet af med et intervalspil til to mål. Her markerede Oke Akpoveta sig blandt andet ved at udføre en flot vending og derefter sparke bolden kraftfuldt op i det korte hjørne.
Du kan se billeder fra træningen nedenfor. Det er også muligt at se en kort video fra intervalspillet via Brøndby IF's Facebook-side.
Billeder fra træningen
Spillerne gør klar til sprintkonkurrencen.
Fysisk træner Ahron Thode har sat et heat i gang.
Spillerne på vej til øvelser med indlæg og afslutninger.
Trænerteamet giver instruktioner, inden det går løs.
Franck Semou lægger en perfekt bold til Mathias Gehrt på kanten.
Jan Kristiansen går til baglinjen.
Michael Tørnes puster ud efter intense afslutningsøvelser.
Michael Krohn-Dehli og Simon Makienok holder øje med holdkammeraterne i intervalspillet.