
Nyt sæsonkort fra kun 999 kroner!
10.07.2012 12:03
Til den nye sæson 2012/13 honoreres de loyale sæsonkortholdere, da priserne på sæsonkort til Brøndby Stadion nu sættes markant ned.
Du kan få et nyt sæsonkort på Nordea-tribunen for blot 999 kroner, du kan købe et nyt kort for kun 1799 kroner på langsiden (1499,- på Sydsiden), og du kan købe et børnesæsonkort for blot 499 kroner.
Ny sæson - nye, lave priser
Læs meget mere om de billige priser og mulighederne nedenfor.
Sæsonkortet 2012/13 giver dig:
- Adgang til alle Superligakampe på Brøndby Stadion
- Adgang til pokalkampe på Brøndby Stadion
- Adgang til kampe i 3F Ligaen (kvinder) og U17 og U19-kampe
- Træningskampe (minus visse showkampe)
- Forkøbsret på udvalgte udekampe
Gældende priser fra den 25. juni 2012
Tribune | Voksen | Barn/U16 | Pensionist |
Loxam + Sving | Kr. 1.799 | Kr. 499 | Kr. 899 |
Blok 1 nedre (Voksen + Barn) | Kr. 1.799 | - | - |
Sydsiden (nedre + øvre) | Kr. 1499 | Kr. 499 | Kr. 749 |
Nordea* | Kr. 999 | Kr. 499 | Kr. 499 |
* Nedre tribuneafsnit, unummererede pladser, minus FCK-kamp.
Børn på Brøndby Stadion
I forlængelse af forårets fokus på flere børn på stadion, har vi reduceret prisen på sæsonkort til børn til 499 kroner, uanset hvilken placering på stadion, det måtte være.
Samtidig med dette relancerer vi et sæsonkort for 1 voksen og 1 barn på langsiden (Blok 1 nedre på Loxam Tribunen) for kun 1499 kroner samlet, hvis du allerede har sæsonkort.
Ikke længere mulighed for PBS
Hvis du er sæsonkortholder og har dit sæsonkort på PBS, vil du ikke længere få dit sæsonkort automatisk fornyet. Vi har valgt at stoppe tilbuddet om forlængelse på PBS, da det er utroligt administrativt tungt, og priserne på forlængelser er så attraktive, at arbejdet med PBS ikke længere kan retfærdiggøres.
Du skal nu aktivt gå ind på http://brondby.com/fornyelse2012 og forlænge dit sæsonkort, selvfølgelig til de attraktive forlængelsespriser.
Du kan selvfølgelig også forlænge/købe sæsonkort i Brøndby Shoppen på Brøndby Stadion.
Byttedatoer
Hvis man som sæsonkortholder ønsker at skifte plads til et andet sted på stadion, vil der være mulighed for dette i dagene den 8.-9. juni ved personlig henvendelse i Brøndby Shoppen.
Det er vigtigt at gøre klart, at man skal have forlænget sin nuværende plads, hvis man skal have mulighed for at ændre plads i de to ombytningsdage i Brøndby Shoppen. I de to ombytningsdage, vil det også være muligt at lave yderligere tilkøb af pladser.
Billetpriser til sæsonen 2012/13
Tribune | Voksen | Barn/U16 |
Loxam Tribune + Sving | Kr. 140 | Kr. 40 |
Nordea Tribune | Kr. 140 | Kr. 40 |
Sydsiden | Kr. 110 | Kr. 40 |
NB! Til sæsonen 2012/13 har Brøndby IF valgt at droppe billetkategorien pensionist. Det er gjort for at overskueliggøre billetudbuddet og - med sæsonkortpriserne i mente - forhåbentlig få en del pensionister til i stedet at købe sæsonkort.