Goodson: Vi skal holde fast i den gode indstilling

18.07.2012 10:15

Søndag kl. 19:00 går det løs i anden spillerunde i Superligaen for Brøndby IF, hvor opgaven er en udekamp imod AaB.

Selvom der typisk er tale om tætte kampe, ser Clarence Goodson gode muligheder for point, hvis holdet kan fortsætte de gode takter fra OB-kampen.

Forventer masser af fight

- AaB fik en god start. De var aggressive, og de kæmpede hårdt. Vores opgør imod AaB er altid tætte, og de har nogle gode, dynamiske spillere - og ikke mindst gode angribere. Vi skal dæmme op for dem, og vi vil gøre vores bedste til, at de kommer på hælene.

- Det kan lykkes, hvis vi fortsætter de gode tendenser fra premierekampen. Alle havde en god indstilling, og vi kæmpede igennem 90 minutter. Vi lod os ikke slå ud, da vi kom bagud, og det er vigtigt. Hvis vi kan holde fast i den indstilling, så kan vi få nogle gode resultater i denne sæson. I første omgang skal vi dog fokusere på en svær kamp i Aalborg.

- Jeg er sikker på, at det bliver en god atmosfære. AaB spiller første hjemmekamp, og deres fans vil være spændte og begejstrede. Jeg forventer en kamp med masser af fight, og jeg forventer, at vi fortsætter med at spille godt og udvikle os i tråd med indsatsen fra i søndags.

CG

Clarence Goodson når højest i sæsonåbningen imod OB. Foto: Arnason.dk.