
Brøndby-dag den 7. juli: Se det store program
05.07.2012 13:17
Hvert år slår Brøndby IF dørene op til en familiedag af den allerhyggeligste slags, hvor alle gæster har mulighed for at møde spillerne, blive underholdt og selv være aktive.
I år foregår herlighederne lørdag den 7. juli, og programmet tæller alt fra lanceringen af nyt spillertøj og børnekamp imod Superligaholdet til FIFA12-turneringer og fremvisning af brandbiler.
OBS: Der tages forbehold for, at programmet kan blive ændret!
Program for Brøndby-dagen
Parkeringspladsen foran Brøndby Stadion
Kl. 9:30 - Check-in for tilmeldte Brøndby Kids-medlemmer.
Mød alle spillerne i den nye spilledragt fra Hummel.
Den nye Brøndby-trøje fra Hummel kan købes for første gang.
Kl. 10.00 - Apollo Park åbner med diverse aktiviteter og konkurrencer.
Kl. 11.00 - Lav dit eget Brøndby-flag med Brøndby support.
Kl. 11.00 - Rundvisning på Brøndby Stadion (ved hovedindgangen). Der vil være flere rundvisninger i løbet af dagen.
Kl. 11.00 - Fremvisning af den nye spillerbus.
Kl. 12:00 - Vestegnens Brandvæsen kommer og fremviser brandbiler.
Kl. 12:00 - EA Sports afholder FIFA12-turnering med fede præmier.
På bane 1, Brøndby Stadion
Kl. 10:00 - Der bydes velkommen på stadion
Træningen med Superligaspillerne for tilmeldte Brøndby Kids-medlemmer begynder. Øvrige børn kan også træne, såfremt der er pladser i overskud.
Kl. 11:00 - Kampe på stadion. Superligaholdet imod 64 børn. Der spilles flere kampe, så alle tilmeldte kan komme til at spille. Er der pladser i overskud, vil disse blive fyldt op af øvrige børn.
Alle har mulighed for at få taget billeder med spillerne.
Kl. 12:00 - Autografskrivning med alle spillerne.
Kl. 14:00 - Alle børn kan få taget store fællesbilleder med alle Superligaspillerne.